Sådan er mit job

Ansvar og jobglæde går hånd i hånd

“Jeg trives med ansvar, og det er en stor tilfredsstillelse, at jeg har mulighed for at følge en opgave helt til dørs, gennem alle projektets faser.” Sådan fortæller Joe J. Jensen. Gode kolleger er dog mindst ligeså vigtige for jobglæden, mener Joe: “Tonen hos A1 Consult er rigtig god. Vi har et godt sammenhold, så man kan altid regne med en hjælpende hånd, hvis man har travlt.”

Om arbejdsopgaverne fortæller Joe

”Som den projekterende ingeniør hos A1 Consult har jeg en bred vifte af opgaver, der varierer i kompleksitet.”

De kan handle om:

  • Eftervisning af mindre bådebroer i lystbådehavne til etablering af helt nye lystbådehavne
  • Etablering af nye kajarealer i erhvervshavne samt eftervisning af store og små byggegruber
  • Eftervisning af mindre og større betonkonstruktioner, pælefunderede bygværker på vand m.m.
  • Vurdering og eftervisning af moler og høfder

 

Mindre ingeniøropgaver drejer sig om:

  • At udarbejde tilbud
  • Myndighedsansøgninger
  • Kontrol af projekternes overholdelse af udbudsretslige regler
  • Tilstandsvurderinger af havne og lystbådehavne

 

Joe J. Jensen er Civilingeniør og projektleder hos A1 Consult

”Som projektleder har jeg ansvaret for en opgave, fra det øjeblik kunderne kontakter A1 Consult, til det tidspunkt projektet afleveres i marken. Det betyder, at jeg får mulighed for at følge et projekt gennem alle faser. Jeg har tillige ansvaret for sagsøkonomien, og det er en stor tilfredsstillelse.”