Anlæg & forsyning

Hos A1 Consult er vi specialister i geoteknik, og har stor erfaring fundering af anlægskonstruktioner i både gode og dårlige geotekniske jordbundsforhold. Med stærke kompetencer som bygherrerådgiver såvel som totalrådgiver, varetager vi projekter fra skitse- og detailfasen igennem udbudsforretningen og frem til selve udførelse inkl. afleveringsforretningen.

Uagtet om I søger rådgivning ifm. mindre eller større anlægskonstruktioner, så har vi stærke kompetencer inden for strategisk rådgivning, projektering, teknisk support, projektledelse, tilsyn og byggeledelse.

Som ingeniører tænker vi traditionelt realistisk. Samtidig dyrker vi kreativitet og design. Uanset, hvem vi arbejder for, arbejder vi altid med helheden og en metode, som skaber robuste løsninger. Lige så vigtigt er one-point-of-contact – fordi vi tror på, at et godt samarbejde også har betydning for resultatet.

Vores team består af dygtige geotekniske ingeniører med stor forretningsforståelse inden for både strategi, projektledelse og økonomi. Med fokus på helhedsorienteret design kan vi varetage for-, skitse- og detailprojektering og vi kan også indgå som uvildig sparringspartner og yde specialistrådgivning i større projektorganisationer.

Kompetencer:

A1 Consult

Referencer

SILKEBORG, AARHUSBAKKEN

A1 Consult har for Silkeborg Spildevand gennemført detailprojektering og udbud af alle konstruktioner ifm. etableringen af en ny stålbro, som strækker sig over et regnvandsbassin

LÆS MERE

Som bygherrerådgiver sikrer vi, at dine interesser varetages gennem hele projektet. Vi hjælper med alt fra behovsafklaring til kvalitetssikring og aflevering.

Vi tilbyder totalrådgivning fra idé til færdigt projekt, hvor vi styrer processen sikkert gennem alle faser. Du får én indgang til rådgivning, projektering, udbud og tilsyn.

Vi rådgiver om drift og vedligehold, så dine anlæg holder længere og fungerer optimalt. Vi tilbyder tilstandsvurdering, driftsplaner og økonomiske overslag for et solidt beslutningsgrundlag.

Vi gennemfører grundige forundersøgelser, der klarlægger tekniske, juridiske og økonomiske forhold, inden projektet igangsættes. Det skaber tryghed for bygherre og giver et realistisk grundlag for beslutninger.

Vi håndterer myndighedsansøgninger og miljøscreeninger, så projekterne kommer hurtigt og smidigt gennem processen. Vi sikrer et solidt grundlag for videre projektering og realisering.

Projektforløb

A1 Consult tilbyder kvalificeret rådgivning i alle eller dele af anlægsprojektets faser – lige fra kundens første idéer til anlæggets idrifttagning.

Forprojekt

Formålet med forprojektet er at bearbejde Jeres ídeer, tanker, forventninger og behov for projektet på notatform med henblik på en afklaring af, om projektet er realiserbart ift. koncept og grænseflader.

Jeres projekt konkretiseres til et antal konceptløsninger, og for de opstillede konceptløsninger, gennemføres der en screening af fordele og ulemper. På baggrund af screeningen udvælges 1-2 optimale konceptløsninger, i tæt samarbejde og dialog med jer som kunde. Forprojektet skal følges op af et efterfølgende skitse- og detailprojekt.

Et skitseprojekt gennemføres med henblik på at fastlægge konceptdesign for hovedkonstruktionerne og for afklaring af projektets grænseflader. I skitseprojektet afdækkes og indsamles den eksisterende viden for projektområdet, med henblik på at underbygge de valgte konstruktionsløsninger, ligesom der gives et groft overblik over anlægsøkonomi og projekttidsplanen.

Et skitseprojekt skal følges op af et efterfølgende detailprojekt for fastsættelse af endelige dimensioner, og for udarbejdelse af tegninger og udbudsdokumenter med henblik på afholdelse af udbudsforretning samt med henblik på udførelse.

Har I ikke kendskab til de geotekniske eller miljømæssige forhold i jeres område, tager vi ansvar for processen med at få udarbejdet supplerende jordbundsundersøgelser, så projektet bliver udført i overensstemmelse med gældende normer og lovgivning. Vi har stor forståelse for, at der forskel på, hvor omkostningstungt et projekt kan være. Derfor er vi realistiske omkring økonomi, muligheder og behov. 

Herunder håndterer vi også processen med indhentning af diverse opmålinger i form af nivellementer, droneopmålinger, pejlinger mm.

Baseret på et tidligere udarbejdet skitseprojekt udarbejdes myndighedsprojektet, som i overvejende grad består af det tidligere udarbejdede skitseprojekt suppleret diverse bilag, som er nødvendige for den enkelte ansøgning.

Vi assisterer med myndighedsansøgninger lige fra ansøgning om anlægstillader, diverse ansøgninger relateret til håndtering og deponering af forurenet materiale, ligesom vi udarbejder væsentlighedsvurderinger mm. i relation til Natura2000 områder. 

Når myndighedsforhold ligger udenfor vores in-house kompetencer, inddrager vi faste eksterne samarbejdspartnere i form af biologer og lign. Herved sikres det, at alle forhold ift. myndighedsprojektet er overholdt ifm. ansøgning.

Detailprojektet udarbejdes på baggrund af et tidligere udarbejdet skitseprojekt, hvor forudsætninger samt hoveddimensioner er blevet overslagsmæssigt fastsat. Ifm. detailprojektet foretages der markundersøgelser, der fastsættes endelige dimensioner, og der udarbejdes tegninger og udbudsdokumenter med henblik på afholdelse af udbudsforretning samt med henblik på udførelse.

Hos A1 Consult varetager vi alle former for udbud, herunder fag-, hoved og totalentrepriser, ligesom vi også vi også varetager udbud af forundersøgelser, tekniske rådgiverudbud mm.

A1 Consult udarbejder udbudsdokumenter, opretter udbudsplatforme, håndterer spørgsmål fra de bydende, deltager i forhandlingsmøder frem til endelig kontraktindgåelse mm. I hele processen sikres det, at I som kunde føres sikkert gennem udbudsforløbet på en professionel og lovgivningsmæssigt korrekt måde.

Gennem projektets udførelsesfase udfører A1 Consult byggeledelse og fagtilsyn således det sikres, at det udførte projekt udføres i overensstemmelse med udbudsmaterialet, i den rigtige kvalitet og afleveres til rette tid.

Efter afsluttet udbudsfase gennemføres en projektgranskning med den vindende entreprenør før kontrahering. Granskningen har til formål at identificere evt. udførelsesmæssige problemstillinger ud fra den vindende entreprenørs tilbud, samt det udstyr de har budt ind med på opgaven. 

I anlægsfasen udføres byggeledelse og fagtilsyn for at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med tegninger og udbudsmaterialet. A1 Consult foretager løbende kvalitetssikring af entreprenørens arbejder, således bygherren sikres det rigtige produkt. A1 Consult laver en økonomioversigt, der løbende opdateres i anlægsfasen. Økonomioversigten skaber et overblik for bygherre over projektet og det resterende budget.

 

Et projekt overgår til en drifts- og vedligeholdelsesfase ved afslutning af udførelsesfasen. A1 Consult assisterer med udarbejdelsen af nødvendige drifts- og vedligeholdelsesmanualer, ligesom A1 Consult assisterer med løbende tilstandsvurderinger i projektets levetid.

Hør mere om,
hvordan vi kan
rådgive jer

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil høre mere om vores metoder, tankegang og de projekter, vi har været med på.

Ulrik Max Jørgensen
CEO – Founder

2216 6653
uj@a1consult.dk

Vi arbejder for FN's Verdensmål
– med fokus på:

Mål 9: Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
fn verdensmål nr 9 industri innovation og infrastruktur

Som ingeniører tænker vi traditionelt realistisk, men dyrker også kreativitet og design. Derfor understøtter vi innovative processer. Vores infrastruktur projekter etableres i miljøer, hvor naturens kræfter er meget store. Vi tænker disse kræfter ind i konstruktionerne, så de er bæredygtige i kraft af en lang levetid. Samtidig tænker vi bæredygtigheden ind i materialevalg og i udførelsen – i form af maskinanvendelse og drift. Endelig har vi blik for, hvordan materialer kan blive genanvendt i forbindelse med nedbrydning.

11

Hos A1 Consult ser vi det som vores ansvar at bidrage til udviklingen af fremtidens byer og lokalsamfund. Vi arbejder målrettet på at skabe løsninger, der er både funktionelle, bæredygtige og langtidsholdbare – uanset om det gælder infrastruktur, byggeri eller planlægning af nye områder. Vores tilgang er helhedsorienteret: vi tænker mobilitet, energioptimering og byrumskvalitet ind fra starten, så vi kan understøtte levende og inkluderende lokalsamfund. Vi tror på, at tekniske løsninger og menneskelig trivsel går hånd i hånd, og derfor prioriterer vi projekter, der skaber værdi både for mennesker og for miljøet.

fn verdensmaal nr 12 ansvarligt forbrug og produktion

Som ingeniører tænker vi traditionelt realistisk, men dyrker også kreativitet og design. Derfor understøtter vi innovative processer. Vores infrastruktur projekter etableres i miljøer, hvor naturens kræfter er meget store. Vi tænker disse kræfter ind i konstruktionerne, så de er bæredygtige i kraft af en lang levetid. Samtidig tænker vi bæredygtigheden ind i materialevalg og i udførelsen – i form af maskinanvendelse og drift. Endelig har vi blik for, hvordan materialer kan blive genanvendt i forbindelse med nedbrydning.

13

Klimaudfordringerne kræver handling – og som rådgivende ingeniørvirksomhed er vi med til at drive forandringen. A1 Consult arbejder aktivt med at reducere CO₂-aftrykket i vores projekter gennem energieffektive løsninger, brug af klimavenlige materialer og innovative metoder, der mindsker ressourceforbrug. Vi ser klimahensyn som en integreret del af vores kerneydelser: fra klimasikring af byområder til rådgivning om grøn energi og cirkulære løsninger. Vores ambition er at være en partner, der ikke blot tilpasser sig klimaforandringerne, men som er med til at forebygge og begrænse dem – til gavn for både kunder, samfund og kommende generationer.

fn verdensmål nr 14 livet i havet

Som ingeniører tænker vi traditionelt realistisk, men dyrker også kreativitet og design. Derfor understøtter vi innovative processer. Vores infrastruktur projekter etableres i miljøer, hvor naturens kræfter er meget store. Vi tænker disse kræfter ind i konstruktionerne, så de er bæredygtige i kraft af en lang levetid. Samtidig tænker vi bæredygtigheden ind i materialevalg og i udførelsen – i form af maskinanvendelse og drift. Endelig har vi blik for, hvordan materialer kan blive genanvendt i forbindelse med nedbrydning.

“I A1 Consult tror vi på, at de stærkeste resultater skabes, når vi forener helhedstænkning med ansvarlighed, nærvær og evnen til at skabe reel værdi. Det handler ikke kun om byggeri, men om mennesker, muligheder og mål, der realiseres i fællesskab.” 

Ulrik Max Jørgensen, direktør, founder og projektejer

Vi støtter