Haderslev Kommunde_Tilstandsvurdering af 3 havne

HADERSLEV KOMMUNE TILSTANDSVURDERING AF 3 HAVNE

A1 Consult har for Haderslev Kommune udarbejdet en tilstandsvurdering
og en 5 års vedligeholdelsesplan dækkende 3 havne i Haderslev Kommune, Haderslev-, Aarøsund- og Aarø Havn. Tilstandsvurderingen er udført af to omgange ultimo 2021 og primo 2022 som en opdatering af tidligere tilstandsvurdering.

Undersøgelsen omfattede inspektion og eftersyn af havnenes konstruktioner over og delvis under vandlinjen, som blev beskrevet i en eftersynsrapport. De observerede skader blev samlet i en vedligeholdelsesplan.

Med tilstandsvurderingen har Haderslev Kommune fået et fuldt overblik over alle kajerne, deres tilstand, forventede levetider og vurderede driftsomkostninger over de næste 5 år.
I vedligeholdelsesplanen oplistes reparationsarbejderne skematisk, og der vurderes en anlægsøkonomi for udbedring af de registrerede skader og udskiftning af udtjente dele i den kommende periode.

Gennemgangen giver dermed Haderslev Kommune et overblik over de løbende vedligeholdelsesomkostninger og er dermed en vigtig del af den løbende planlægning for kommunen.

Fakta om projektet
• Tilstandsvurdering og 5-års vedligeholdelsesplan
• Haderslev Havn
• Aarøsund Havn
• Aarø Havn
• Gennemgang af ca. 3,2 km kajstrækning og andre havnekonstruktioner

Kunde
Haderslev Kommune

Periode
2021-2022

Anlægssum
Afhænger af igangsatte vedligeholdelses- og renoveringsprojekter