Case-Hvidbjerg-Strand-A1-Consult

HVIDBJERG STRAND PIER OG VESTERHAVSBAD

A1 Consult har udført totalrådgivning for Arkil ved etableringen af Vesterhavets eneste badebro. Totalentreprisen indeholder 100 meter badebro, der er etableret ved Hvidbjerg
Strand nær Blåvands Huk. Broen står på stålpæle, der er vibreret ned i havbunden. Mellem hvert sæt af pæle, er der en stålramme der bærer trædækket. Broen slutter med en badeplatform, hvorfra der er adgang til vandet fra badestiger.
A1 Consult har foretaget beregninger på påvirkning fra Vesterhavets store kræfter fra is, strøm og bølger. Herudover har A1 Consult designet broens bærende system, pælefunderingen, samt detaljer omkring rækværk og badeplatformen.

Fakta om projektet
• Danmarks eneste badebro ved Vesterhavet på 100 meter
• Tidevandet skifter med op mod 2 meter dagligt, og kan nå helt op til 4 meter over dagligt vande
• Badeplatformen er designet til at modstå betydelige kræfter fra bølgerne og står dagligt under vand

Kunde
Arkil Fundering og Vandbygning
Periode
2015
Anlægssum
3 mio. kr. ekskl. moms