DRAGØR HAVN, RENOVERING AF BEGHUSMOLEN

A1 Consult har arbejdet for Dragør Havn – og vi har været med hele vejen. Fra undersøgelser af havnen med tilstandsvurdering, til skitseprojekt og videre til detailprojekt, for endelig at have afholdt tilsyn og aflevering på renoveringen af Beghusmolen.

I den gamle havn i Dragør er flere historiske elementer bevaret såsom flere gamle bygninger, Lodstårnet og selvfølgelig selve Beghuset. Da kajen foran Beghuset, kaldet Beghusmolen, havde behov for en renovering, ønskede man dermed, at den nyrenoverede kaj skulle ligne den originale fra den sidste renovering i 1968 så meget som muligt. Derfor er stålspunsen afsluttet med en betonhammer. I betonhammeren er der indstøbt betonplinte, hvorpå der er monteret en træhammer, ligesom mange andre steder i havnen. Den nye spuns er desuden etableret så tæt på den gamle konstruktion som muligt for at bevare mest muligt af havnebassinet.

Fakta om projektet
  • Etablering af ca. 75 m stålspuns inkl. forankring
  • Etablering af ca. 75 m betonhammer med plinte og træhammer
  • Renovering af eksisterende stenmur
  • Renovering af ca. 700 m2 belægninger i brosten og asfalt
Kunde 
Dragør Havn

Periode
2024
Anlægssum
Ca. 4,2 mio. kr. ekskl. moms