RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE, RENOVERING AF RINGKØBING HAVN, ETAPE I

Efter en gennemgribende renovering står Gl. Havn nu klar til en ny sæson for sejlere, fiskere og byens borgere.

Den nye 4 meter brede promenade inviterer til en gåtur på havnen, og bådpladserne er klar med nye fortøjningspullerter og agterpæle. Der er lavet et slæbested for hyttefade som derefter kan håndteres ved en mindre vaskeplads.

Den tidligere træbro, langs skråningen, er blevet udskiftet med en ny promenade på 4 m i bredden. En enkelt landingsbro er genetableret som tidligere imens der er kommet to nye broer i havnebassinet.

A1 Consult har i projektet forestået projektering, myndighedsbehandling, udbudsmateriale, udbud, evaluering af tilbud og kontrahering med Entreprenøren. Desuden har A1 Consult stået for tilsyn og byggeledelse i anlægsfasen til sikring af den rette kvalitet i udførelsen.

Fakta om projektet

  • Etablering af 71 meter nye træbroer
  • Etablering af 155 meter promenade
  • Etablering af slæbested for hyttefad
  • Nedlægning af eksisterende slæbested
Kunde 
Ringkøbing-Skjern Kommune

Periode
2024-2025

Anlægssum
Ca. 9,8 mio. kr. ekskl. moms