Novo Nordisk Fonden opfører nyt domicil i bydelen Tuborg Syd i København. Omkring det nye domicil etableres rekreative grønne arealer ud til Svanemøllebugten – et såkaldt kystlandskab. Som en del af kystlandskabet etableres en stenstrand med stenrev ude i Svanemøllebugten. Hele strækningen højvandsbeskyttes langs en beskyttelseslinjer bag kystsikringen.
I projektet er der et gennemgående fokus på genanvendelse af eksisterende materialer, hvorfor forhøjelse af eksisterende stenskråninger såvel som etablering af nye, i videst muligt omfang udføres ved genbrug af de eksisterende sten på strækningen. Tilsvarende er der et fokus på tiltag for at fremme biodiversitet både over og under vand i projektet.
A1 Consult er underrådgiver til Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der er bygherrerådgiver på det nye domicil.
A1 Consult varetager det fulde kystsikringsprojekt, fra forprojekt, myndighedsansøgning, detailprojekt og udbud.
Fakta om projektet
• Forhøjelse og forstærkning af 120 m eksist. stenskråning
• Etablering af 120 m ny stenskråning
• Etablering af 90 m ny stenstrand
• Højvandsbeskyttelse af nyt Novo Nordisk Fonden domicil
• Indarbejdelse af rekreative og biodiverse elementer i kystsikring og på stenstrand
• Inddæmning af fyldmateriale i eksist. opfyldsområde med tætningsspuns
Kunde
Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Anlægsfase
2024-2026
Anlægges januar-juni 2026
Anlægssum
Fortroligt