Sara Tøt

Sara Tøt_A1 Consult
Studentermedhjælper – Ingeniør studerende

Sara er vores studentermedhjælper og læser til bygningsingeniør med speciale i geostatik på Aarhus Universitet. Under sit 5. semester var hun i praktik her i A1 Consult.

Til dagligt bor Sara i Aarhus, men er født og opvokset i Esbjerg. Ingeniørfaget har altid virket som det rigtige valg af studie, men inden det blev til bygningsingeniør, læste Sara to semestre civilingeniør i Velfærdsteknologi på SDU i Odense.

Som 6-årig startede Sara til Taekwondo og blev så fanget af det at hun opnåede det sorte bælte som 13-årig. Det var især kampdelen, der tiltalte Sara, hvilket gjorde at hun på et tidspunkt var til ugentlige træninger i Vejle og Aarhus og tre ophold i Miami. Det er også gennem Taekwondoen Sara fik inspirationen til at læse bygningsingeniør. I den lokale klub var der et medlem som var bygningsingeniør, efter en del samtaler omkring faget, syntes Sara at det lød som det rigtige valg for hende, det har hun ikke fortrudt.

Hos A1 arbejder Sara med dokumentation af havnekonstruktioner, tilstandsvurderinger, geoteknik og anlægskonstruktioner.

Sara Tøt

- Kort og godt