Torsdag den 22. juni nåede A1 en ny milepæl – rejsegilde på vores nye domicil.
Gæster fra nær og fjern var samlet på pladsen for at fejre dagen og ikke mindst håndværkernes store indsats.
Der var taler af Ulrik Max Jørgensen, direktør for A1 Consult, og Amir Nuspahic, direktør for PB&E, som styrer byggeprocessen, og selvfølgelig en hotdog til alle fremmødte.
Når man står i råhuset, er det allerede tydeligt, at rammerne bliver rigtig gode – ikke mindst udsigten over Gudenåen bliver fremragende.
Nu venter en travl sommer og efterår med tag, facader og indvendig færdiggørelse, inden vi rykker teltpælene op på Gl. Viborgvej og flytter den korte vej ned ad bakken og ind i det nye hus sidst på året.