Lange arbejdsdage i forårssolen.
Et af specialerne i A1 er tilstandsvurderinger af havne.
Efter vores grundige gennemgang af havnen over og under vandet får bestyrelsen og driftsorganisationen vores rapport over undersøgelsen. Så har de overblik over behovet for renovering og vedligehold i de kommende år og den tilhørende økonomi.
Mange havne er knopskudte og konstruktionerne kan være komplekse og varierende. Derfor er der behov for at bringe vores mange forskellige tekniske kompetencer i spil, ligesom den detaljerede gennemgang i felten er vigtig.
Arbejdet med tilstandsvurderingerne øger ingeniørens forståelse for konstruktionerne og naturkræfternes påvirkning.
Sammen med masser af frisk luft gør det tilstandsvurderingerne til en yndet opgave for mange af os i A1.