A1 Consult forestår projekteringen og udbud af ombygningen af færgelejerne, for den nye færge “Prinsesse Isabella”.
Den nye færge er 10 m længere og med et væsentligt større deplacement, hvilket nødvendiggør, at fendere, fenderfundamenter og anslag skal opgraderes. Af hensyn til fremtidig reservesejlads er broklappen designet med et dækningsområde og geometri, der muliggør anløb af reservefærgen.
A1 Consult udbyder projektet i hovedentreprise og fører tilsyn med ombygningsprojektet, herunder etableringen af et midlertidigt leje, der bliver anvendt under ombygningen af hovedlejerne.
Fakta om projektet
• Arbejdet foregår i Hou og Sælvig samtidigt
• 4 forstærkede fenderfundamenter i hver havn
• Den nye færge er 100 m lang
• Færgen kan anvende LNG som drivmiddel
Kunde
Samsø Kommune
Periode
2013 – 2015
Anlægssum
25 mio. kr. ekskl. moms